Praktisk information, det med småt
Praktisk information
Her finder De en oversigt over lokale butikker, læger, kørselsvejledninger og meget mere.
Guidede ture
På turene med dansk rejseleder/guide gør vi alt der står i vores magt for at alle skal have en god oplevelse. Husk, at vi ikke kan lave tingene om når i er kommet hjem, så hvis der er noget du kunne tænke dig anderledes (eksempelvis hvis din værelseskammerat snorker, eller du vil fange havkat, og resten af båden vil fiske flynder) så grib fat i os - det plejer at løse sig.
Sikkerhed til søs
Der naturligvis nødblus og anker i bådende - bed om at få det forevist ved ankomst. Desuden har alle både har monteret GPS-tracker, så vi altid ved hvor i er.
Lovgivningen i Norge tillader ikke brug af VHF radio uden et certifikat, så dette er ikke fastmonteret i bådende. Mobildækningen er dog hel suveræn, så holder du den tør og opladet kan du altid ringe efter hjælp.
Mod et depositum tilbyder vi dog, at i kan låne en bærbar VHF radio. Husk at gøre opmærksom på om i vil låne en radio ved bestilling. Depositummet tilbagebetales ved aflevering af radioen.
Husk at det er lovpligtigt at bære redningsvest i Norge, og promillegrænsen til søs er på 0,8.
Købsbetingelser
Ved reservation og køb accepterer De følgende
Ved reservation vil De blive opkrævet et depositum på 1/3 del af turens pris. Dette beløb bliver fratrukket ved anden delbetaling ca. 2 måneder før afgang. Ved bestilling modtager De per e-mail en bookingbekræftelse, hvor informationer om Deres bestilling samt opholdets samlede pris oplyses. Fakturaer fremsendes ligeledes pr. e-mail.
Fortrydelsesret
Ønsker de at annullere Deres reservation, gør følgende betingelser sig gældende:
Annullering skal foretages skriftligt per e-mail eller brev.
Såfremt annullering foretages indenfor 14 dage efter reservationstidspunktet, refunderes det indbetalte beløb.
Annulleres en reservation senere end 14 dage efter reservationstidspunktet, refunderes det indbetalte beløb ikke.
Annulleres en reservation senere end 60 dage inden rejsens afholdelse, forfalder hele beløbet til betaling.
Fishing Tours er registreret i rejsegarantifonden med nr. 2652 som formidler for Andørja Adventures AS.
Du er derfor som kunde dækket af den norske rejsegaranti.
Betaling
Vi accepterer de fleste internationale kreditkort på campen.
Betaling for diesel og andre tillægsydelser betales på campen ved afrejse.
Ved kontant betaling modtages som hovedregel kun NOK.
Vi ønsker at alle gæster har et fanstastisk ophold, og ønsker blot i følger nogle få regler.
- Hvis i ikke har bestilt slutrengøring, skal hytterne efterlades i samme stand som da i kom.
- Bådende leveres fuldtankede, og skal afleveres på samme måde - manglende benzin/diesel efterfaktureres.
- Bådende skal rengøres inden aflevering - der findes højtryksspuler ved rensehuset (Ikke inkluderet i slutrengøring)
- Rygning i hytterne er ikke tilladt, og der tilkommer et gebyr på minimum 2000 kr, hvis dette ikke respekteres.
- Husk, at det er et lovkrav i Norge at bære redningsvest.
- Promillegrænsen til søs i Norge er på 0,8, og det er dyrt at blive taget!
- I skal altid have en opladt mobiltelefon med på havet.
- Hyg jer, og fang nogle store fisk.
Kørselsvejledning
Du finder Andørja Adventures i den lille by Engenes på spidsen af Andørja
Med bil
Er du i bil har du et par muligheder for at komme herop:
Den hurtige vej over Sverige, eller den smukke vej langs den Norske kyst. Den hurtige vej går via E4 og E10 over Stockholm, Umeå og Kiruna. Efter Kiruna kører du igennem Abisko nationalpark, der er et fantastisk naturområde, for til sidst at krydse ind i Norge over Bjørnfjell. Denne rute tager omkring 23 timer inklusiv spise og toiletpauser.
Den smukke vej går over E6 langs den Norske kyst. Her er der ikke motorvej det meste af vejen, og du bør derfor væbne dig med tålmodighed. Til gengæld får du en unik mulighed for at se Norge fra syd til nord
Find vej til Andørja med Google Maps
Med fly.
Fly fra Danmark via Oslo til enten Harstad Narvik Airport (EVE) eller Bardufoss Airport (BDU). Herfra kan i enten blive hentet, eller tage flybussen til havnen i Harstad og så hurtigbåden til Engenes. Når alle afgange passer sammen kan denne tur gøres på omkring 7 timer, fra man forlader Danmark til man står på campen.
Flybussen drives af flybussen.no, og tager ca. 50 minutter fra lufthavn til færgehavn.
En enkeltbillet koster 220,-NOK, og en retur 330,- NOK i 2015
Hurtigbåden har rutenummer 2 og sejler fra Harstad via Engenes til Tromsø.
Sejltiden er en halv time, og en billet koster i skrivende stund 132 NOK
Nyttige telefonnumre og adresser i nærområdet.
- Apotek - Strandsenteret, 9350 Sjøvegan, +47 77 17 25 00
- Tandlæge - Ibestad tandklinik, Gnr 87 Bnr 50, 9450 Hamnvik, tlf. +47 77 09 92 90
- Ambulance - Tlf. 113
- Lægevagt - Lækevagt for Ibestad, Nøysomheten 95, 9450 Hamnvik tlf. +47 77 09 55 05
- Politi - Lokalt tlf. +47 2800
- Politi - Akut tlf. 112
- Posthus - Matkroken Engenes tlf. +47 77 09 78 25
- Supermarked - Matkroken Engenes tlf. +47 77 09 78 25
- Supermarked - Matrkoken Ånstad tlf. +47 77 09 71 42
- Taxi - Ibestad-Andørja Taxi +47 77 09 71 52
Hør hvad andre siger om fiskecampen
Vi skaber de perfekte rammer for jeres fisketur!

Det bedste sted til afslapning og fiskeri! Det er en altid en god følelse at komme tilbage til Andørja. Rejs hertil og du vil ikke blive skuffet.

Ingen over - Ingen ved siden af!

Vældig smukt, vidunderligt fiske i verdensklasse og fantastisk service. Kommer garanteret tilbage til næste år.