Markus Wickelgren med en flot sej

Andørja 2014 – En tur i tidsmaskinen (Del 2) Sej!

Sej, Sej og atter Sej

Denne artikel om Andørja blev første gang publiceret i FiskeAvisen, tilbage i december 2014

Anden dag starter med bacon og æg, og lidt trælse nyheder.
Joel, der skal fange hajen fra kajak, er forsinket. Hans bil er brudt sammen i Alta otte timer længere nordpå, og det er ikke bare lige at skaffe en bil der kan indeholde en fire meter lang kajak, godt nord for polarcirklen. Nervøsiteten breder sig lidt på campen. Filmholdet fra Freewater Pictures, der skal dokumentere forsøget er allerede ankommet, og vejrmeldingen lover kun godt vejr frem til søndag - det er fredag i dag. Vi får dagen til at gå med at knytte tackler, og da vi ud på eftermiddagen får besked om at Joel er på vej, stikker vi til søs for at finde storsejen. Godt og vel 20 minutter fra campen ligger Kleivgrunnen, hvor vi har hørt at fiskeriet har været godt på det sidste, og lad det være sagt med det samme - Det er det!
Vi fisker i tre en halv time og konstant angriber sejen vores jigs, pirke og ophængere.
Over 100 sejer +syv kilo er oppe og vende båden, og syv af dem er over de 10 kilo.Sej måler norgeUndertegnede med turens første målersej!

En sand glædesrus fylder båden, og mest fantastisk er det at se Marcus fra filmholdet stå og fighte de store fisk. Han har nærmest aldrig fisket på havet før, og har lagt kameraet fra sig og lånt min reservestang. Han får nærmest et chok hver gang en fisk hamrer på hans gummimakker med 40-50 meters udløb til følge. Desværre får han som den eneste ikke nogen måler, men for ham betyder det ingenting - han står bare med et kæmpe smil, fra øre til øre, da vi godt brugte vender skuden mod campen igen.Markus Wickelgren med en flot sejMarkus Wickelgren fra filmholdet med en flot sej - lige under 10 kilo

Her venter Campfatter Terje og familie med 18 kilo friskfangede rejer og lidt til ganen, så da Joel og hans kajak ankommer er alle i godt humør, og de sidste detaljer omkring rekordforsøget kan planlægges.

Mistede hug og mega makreller

Lørdag morgen stikker Joel og kameraholdet til søs klokken tre om morgenen. Der skal lægges anker på 509 meters dybde, og hajerne skal have tid til at snuse sig frem til agnen, så vi tager det stille og roligt og stikker til havs ved ti-tiden. Da vi møder dem på vandet fortæller de at de har bommet et hug allerede, så humøret er ikke helt i top. Terjes søn, Thor-Eivind er dog fortrøstningsfuld. Han er campens specialist når det kommer til grønlandshajer, og konstaterer blot at de nu er i området, så det kun et spørgsmål om tid før de hugger igen.

Vi sejler videre for at prøve lidt medefiskeri på den nærliggende Engenes Grund. Håbet er at der skulle være en flynder eller to, men vi kan hurtigt konstatere at grunden er totalt invaderet af brosmer, blandet med et par fine torsk hist og pist. Efter en halv dags brosme-frenzy bliver vi ringet op af team grønlandshaj. Joel har bommet to hug yderligere, og de begynder at være i lav beholdning på agnen.

Brosme Andørja NorgeEfter en halv dags brosme-frenzy bliver vi ringet op af team grønlandshaj...

Heldigvis kan vi se mågesjov ganske tæt på båden, så vi finder et par makrelforfang og lette spinnestænger frem og et fantastisk spetakel kommer til syne under båden.
Med de blotte øjne ser vi torsk, sej og makreller, der jager de små byttefisk. Vi kaster grejet ud, og straks er der gevinst. Makrellerne vælter indenbords, og det i seriøse størrelser. En enkelt fisk ud af halvtreds vejer under kiloet, og da sejerne også er at finde i stimerne, får vi hurtigt sikret såvel agnfisken som lidt til rygeovnen. Vi sejler over til Joel og co, og mødes af en lidt tung stemning.
Alle er lidt forundrede over hvad der går galt med de mange bommede hug. Som Joel siger “prøv at forestille dig at fiske efter en art, der kun bliver fanget 15-20 af på stang om året, og så misse ikke et, ikke to, men tre hug på en dags fiskeri, hvordan tror du det føles? Joel Abrahamsson grønlandshaj kajakDer er god tid til interviews når fiskeriet driller

Vrede og frustration er hvordan...” han bliver afbrudt af et forsigtigt nyk i stangtoppen og stilheden bliver larmende herude på Vågsfjorden. Alle kigger intenst på stangspidsen, der forsigtigt bevæger sig i små nyk. Det er svært at tro at det kan være et bæst på op mod et ton, der smager på agnen, 500 meter nede i dybet. Fisken får tid, nærmest en evighed, inden Joel begynder at dreje som en sindsyg på hjulet for at få kontakt. Desværre kommer tyngden i stangen heller ikke denne gang, og dagens fjerde bomhug er en realitet. Vi afleverer agnen,og kommer med et par opmuntrende ord, inden vi sejler hjem for at lade batterierne.

Fik Joel sin haj? Kom der flere store fisk? Glæd dig til sidste del i slutningen af denne uge!

Indtil da, kan du hoppe tilbage til de andre historier om fiskerejser HER

Book din næste fisketur her!